Jeg befinder mig i det 3. kapitel af mit arbejdsliv. Mit store fokus er nu Karma Lia – et projekt, der forener mange af de erfaringer, jeg har gjort mig gennem årene. Samtidig holder jeg fast i nogle af de opgaver og samarbejder, der har fulgt mig længe. I overskrifter ser det sådan ud:

KARMA LIA
Vi er i gang med at realisere en drøm med Karma Lia på den græske ø Andros. Et helt særligt sted hvor man kan arbejde, dele idéer, skabe, fordybe sig – eller bare være.

I foråret 2026 åbner Karma Lia for kurser, udlejning og ophold – både professionelle og private. Villaen rummer 17 sovepladser og inviterer både til privatliv og fællesskab midt i olivenlunde og citrustræer tæt på havet. Her kan man samle sin familie, sit team, deltage i kurser, selv undervise – eller blot nyde poolen, hiking ruterne, tennisbanen og roen.
FORFATTER
En anden drøm, som skal realiseres i løbet af 2026-2027.
TALKSHOW MED PIND & HÆKKERUP
Vi har været på Folkemødet alle år – og tager også ud i landet. Pind og Hækkerup er skarpere og sjovere end nogensinde, når de analyserer dansk politik og deler erkendelser og anekdoter fra et langt liv i magtens maskinrum. Vi besøger også virksomheder og organisationer med skræddersyede arrangementer.
KOMMUNIKATION - KRISERÅDGIVNING
Har været mit speciale de sidste mange år. Og jeg er stadig optaget af at hjælpe ledelser eller enkeltpersoner, når en krise eller en forandring skal håndteres og kommunikeres.
MODERATOR
Jeg siger ikke nej til en god debat eller en spændende talk.
KONTAKT
Jeg har været privilegeret med 20 spændende år i medierne og andre 22 spændende år i kommunikationsbranchen – den korte udgave er herunder:
1980-86:
Lokalredaktør Frederiksborgs Amts Avis og daglig leder af Radio Helsingør
1986-1990:
Morgenvært og redaktionssekretær på Københavns Radio (P4)
1990-91:
Vært på Kronsj på P3
1991-95:
Vært på DR-TV: TV-Avisen, TVA Søndag, Uopklaret m.fl.
1995-2000:
Vært på TV2: Jeopardy og Go’Morgen Danmark
2000-2016:
Stifter, direktør og ejer af kommunikationsbureauerne Kasters, Kaster+Strøm og Kaster-Gaardbo
2016-2022:
Fusion mellem Kasters A/S og Lead Agency – adm. direktør og medejer Lead Agency.
2023-:
3. kapitel – se ovenfor
Udannet på Danmarks Journalisthøjskole og suppleret med kurser bl.a. på Harvard Business School.