Jeg er trådt ind i tredje kapitel af mit arbejdsliv. Mit fokus er i dag Karma Lia – et projekt, der samler mange af de spor, jeg har fulgt gennem årene. Tilsat drømme og nysgerrighed. Samtidig arbejder jeg fortsat med kommunikationsrådgivning og hjælper virksomheder og enkeltpersoner, når noget er på spil.

KARMA LIA
For mere end 10 år siden opstod drømmen om at skabe et refugium – et fristed på en græsk ø, hvor mennesker kan samles, fordybe sig og finde ro. I november 2024 fandt vi stedet, og i oktober 2025 overtog vi det. I dag er drømmen blevet til virkelighed.
Karma Lia er en villa beliggende på en bjergside ved den lille fiskerby Korthi (Ormos Korthiou) på Andros. Huset rummer op til 21 sovepladser og er skabt til både privatliv og fællesskab – omgivet af olivenlunde og citrustræer, med havet tæt på.
Her er plads til at samle familien, invitere et team, deltage i kurser eller selv undervise. Og der er også plads til det helt enkle: at nyde poolen, vandreruterne, tennisbanerne og stilheden.
Du kan læse mere om stedet på www.karmaliaandros.com
KOMMUNIKATION - KRISERÅDGIVNING
Kommunikation – og særligt kriserådgivning – har været mit faglige omdrejningspunkt i mange år. Jeg arbejder fortsat med at støtte ledelser og enkeltpersoner, når forandringer eller kriser kræver tydelig troværdig kommunikation og menneskelig forståelse.
KONTAKT
Jeg har været privilegeret med 20 spændende år i medierne og andre 22 spændende år i kommunikationsbranchen – den korte udgave er herunder:
1980-86:
Lokalredaktør Frederiksborgs Amts Avis og daglig leder af Radio Helsingør
1986-1990:
Morgenvært og redaktionssekretær på Københavns Radio (P4)
1990-91:
Vært på Kronsj på P3
1991-95:
Vært på DR-TV: TV-Avisen, TVA Søndag, Uopklaret m.fl.
1995-2000:
Vært på TV2: Jeopardy og Go’Morgen Danmark
2000-2016:
Stifter, direktør og ejer af kommunikationsbureauerne Kasters, Kaster+Strøm og Kaster-Gaardbo
2016-2022:
Fusion mellem Kasters A/S og Lead Agency – adm. direktør og medejer Lead Agency.
2022-2025:
Starten på 3. kapitel: Diverse opgaver med krisekommunikation, på tur på Pind og Hækkerup, moderator opgaver – OG jagten på et sted i Grækenland
2025-:
Founder, direktør og altmuligmand GR. ISLAND MON IKE – Karma Lia
Udannet på Danmarks Journalisthøjskole og suppleret med kurser bl.a. på Harvard Business School.